Völuspį III — fra Hauksbók
1	Hliošs biš ek allar helgar kindir meiri ok minni mogu heimdallar villtu at ek vafodrs vel | fram telia forn spioll fira žau er ek fremz vm man.	Hliošs — vel er tredje, ikke fųrste, Linje paa S. 11 i Hskr.; Overskrift mangler. 5. villtu, ikke vilka. 8. man, ikke nam.
2	Ek man iotna ar vm borna ža er | foršum mik fędda hofšv: niu man ek heima niu iuidiur miotviš meran fyrir molld ne|šan.	4. fędda, ikke fœdda. 7. miotviš, ikke motviš. 8. fyrir skrevet f med i over, og saaledes almindelig i H.
3	Aar uar allda žar er ymir bygši vara sandr ne sior ne svalar unnir iorš fannz efa | ne vpp himinn gap var ginnvnga enn gras ekki.	3. sior, ikke siįr. 7. ginnvnga, ikke ginvnga. 8. ekki, ikke hvergi.
4	Aadr bors synir biošum of yptu žeir er | meran mišgarš skopu sol skeinn sunnan a salar steina ža uar grund groin gręnum | lauki.	1. Aadr, ikke Unšz. 3. meran er ikke ganske tydeligt, men kan dog med Sikkerhed skjelnes.
5	Sol uarp sunnan sinni mana hendiinni hęgri of iodur sol žat ne uissi huar hon sali | atti stiornur žat ne uissu hvar žęr stadi attu mani žat ne vissi hvat hann megins | atti.	4. iodur eller iošur, ikke iodor.
6	Ža gengu regin oll a rokstola ginnheilvg goš ok vm žat giettuz nott ok nišium nofn | vm gafu morgin hetv ok mišian dag vndvrn ok aptan arum at telia.	3. heilvg, ikke heilog. 6. vm er ikke ganske tydeligt.
7	Hittuz ęsir | a idauelli afls kostušv allz freistušu afla logšu auš smišušu | tangir skopv ok tol giordu.	2. a er utydeligt. 7. t i tangir er utydelig.
8	Tefldu itvni teitir uorv var žeim uettugis | vant or gulli unz žriar komv žussa meyiar amatkar miok or jotvn heimvm. |	4. v i vant er ikke ganske tydelig.
9	Ža gengu regin oll a rokstola ginnheilug goš ok vm žat gięttuz hverer skylldu duergar | drottir skepia or brimi blošgv ok or blains leggium.	3. ginnheilug, ikke ginheilog. 8. blains eller blams.
10	Žar uar modsognir meztr of | oršinn duerga allra enn durinn annaR žeir manlikan morg of gioršv duerga i ioršu sem | durinn sagši.
11	Nyi niši noršri sušri austri vestri alžiofr dualinn. naar ok nainn | nipingr dainn ueggr gand alfr uindalfr žorinn.
12	BifvR bafvR bombvR nori an | ok onaR ai miošvitnir. žrar ok žrainn žror litr ok vitr nyr ok nyrašr nv hefi ek | rekka reginn ok rašsvišr rett vm talša.	1. BifvR bafvR ikke BifoR bafoR 5. žrainn, ikke žorinn. 6. žr. l. ok v., ikke žr. v. ok l. 9. reginn, ikke regin.
13	Fili kili funndin nali hefti fili hanaR | ok svidR nar ok nainn nipingr dįinn billingr bruni billdr ok buri fror forn|bogi freg ok loni.	4. svidR, ikke svidr. Det har dog maaske vęret Afskriverens Mening at skrive svioR, og hvad man har antaget for d sér nęsten ud til at vęre o, hvorover der er kommet en tilfęldig Streg. 8. billdr, ikke biltor. 10. freg, denne urigtige Form synes H at have, og ikke fregr; ialfald staar ingen r nede i Linjen efter g, og der synes heller ikke at vęre tilskrevet nogen r over Linjen.
14	Aurvangr iari eikin skialldi mal er duerga i dualins liši | liona kindum til lofars telia žeim er sottu fra salar steini orvanga siot til iorv valla. |	5. liona er ikke tydeligt, dog, saavidt jeg kan skjelne, ikke lioma.
15	Žar var draufnir ok dolgžraser har haugspori hlevargr gloinn scirfir virvir ska|fišr ai aalfr ok yngvi eikinskialldi.	4. hlevargr, ikke hlevargr.
16	Žat man ę vppi mešan olld lifir lang | nišia tal lofars hafat.
17	Vndz žriar komu žussa brudir astkir ok oflgir ęser | at husi fundu a landi litt megandi ask ok emblv orluglausa ond žau ne | attu oš žau ne hofdu la ne lęti ne litv goša.	1. žriar, ikke žrir; dog er Ordet, som det synes, raderet. 2. žussa brudir, som det synes, raderet; V. 8 har fųrst foresvęvet Skriveren. 3. astkir, ikke astgir. 8. orluglausa, ikke orloglausa.
18	Ond gaf ošinn od gaf | henir la gaf lošvR ok litv goša.
19	Ask ueit ek standa heitir yggdrasill | har badmr ausinn huita auri. žašan koma doggvar žers i dala falla | stendr ę yfir gręnn vršar brunni.	6. dala, ikke dali.
20	Žašan koma meyiar margs vitan|di žriar or žeim sal er a žolli stendr. vrd hetv eina ašra verdandi ska|ru a skiši skulld hina žrišiu.
21	Žęr log logšu žęr lif kuru all|da bornum orlog at segia.	4. orlog, ikke orlog.
22	Ža gengv regin oll a rokstola ginnheilugh | god ok um žat giettuz hverr hefši loft allt levi blandit ešr ętt io|tuns ošs mey gefna.	5. hverr, ikke hverir. 7. ešr skrevet e. her og oftere i H.
23	Žorr einn žar va žrunginn modi hann sialldan | sitr er hann slikt of fregnn a genguz eišar orš ok ok sęri maal oll | meginlig er a mešal voru. ||	1. vaa, ikke var. 4. fregnn, ikke fregn. 6. ok ok to Gange. 8. voru, som er sidste Ord paa Siden, staar midt i en Linje; Resten af Linjen er ubeskreven.
24	Veit hun heimdallar hlioš um folgit undir heidvonvm helgum badmi a ser hon | ausaz orgum forsi af uedi valfodrs uitu žer enn ešr hvat.	3. vonvm, ikke vonvm. 5. hon synes at vęre skrevet ho.
25	Austr byr hin alldna i | iarnvidi ok fešir žar fenris kindir veršr af žeim ollum einna nokkur tungls t..|gari i trollz hami. fylliz fiorfi feigra manna ryšr ragna siot raušum dreyra svort verda | solskin um sumvr eftir uešr oll ualynd uitv žer einn enn edr hvat.	2. i foran iarn kan jeg ikke sé. 7. De to Bogstaver efter t i t..gari ere for mig ulęselige. 8. trollz eller trollz? 9. H har fylliz med liden f, men derforan Punctum. 11. ryšr, ikke ryšz. 12. dreyra, ikke dręira. 16. ein en ešr, med Streg over n i de to fųrste Ord, ikke en; enn ešr.
26	Žat man hon folk|uig fyrst i heimi er gullueig geirum studdi ok i holl hars hana brendv žrysvar bren|dv žrysvar brendv žrysvar borna opt osialldan žo hon enn lifir.	4. geirum eller geirum. 4. studdi, ikke studdu. 7. 8. žrysvar (ikke žrisvar) brendv to Gange. 10. en, neppe enn.
27	Heiši hana hetu huars | til hvsa kom ok volu vel spa uiti hon ganda seid hon hvars hun kunni seid hon huglei|kin ę var hon angann illrar brušar.	4. uiti, ikke vķtti. 5. hvars hun, ikke hvars hon eller hvars. 7. angan, med Streg over n, ikke angan.
28	Ža gengv regin oll a rok stola ginnheilvg goš ok vm | žat giettuz huart skylldv ęsir afraš giallda ešr skylldv gušin oll gilldi eiga. |
29	Fleygši ošinn ok i folk vm skaut žat var enn folkuig fyR i heimi brotinn var borš|veggr borgar asa knaattv vanir vig spa vollv sporna.	8. sporna, ikke spornna.
30	Ža kna vala vigbond sn|ua helldr voru haršgior hoft or žormum žar sitr sigyn žeygi vm sinum ver uel | glyiut vitv žer enn eša hvat.	2. vigbond, ikke vķgdeild. sn i snua er ikke ganske tydelige, men kan dog skjelnes. 3. v med o over, d. e. voru, ikke v med Streg over, d. e. vm. 7. glyiut, ikke glyut.
31	Geyr garmr miok fyrir gnupa | helli festr man slitna enn freki renna framm se ek lengr | fiolš kann ek segia um ragna rok romm sigtiva.	2. gnupa, ikke gnipa; a er ikke tydelig. 5. fram med Streg over m, ikke fram. 5. lengr, mere kan nu ikke skjelnes, og der har vist aldri staat lengra. 8. rom med Streg over m, ikke rom.
32	Sat žar a haugi ok | slo horpu gygiar hiršir glašr egšir gol yfir igalguiši fagr raušr hani enn sa fia|laR heitir.	8. De tre fųrste Bogstaver i fialaR ere meget utydelige.
33	Gol yfir asum gullin kambi sa vekr holda at heria fošrs enn annaR gelr | fyr iorš nešan sot raušr hani at solum heliar.	5. De to sidste Bogstaver, isęr den sidste, i gelr ere utydelige; den anden Bogstav i Ordet er sikkert e, og ikke o. 6. fyr, som det synes, og ikke fur eller fyri.
34	Sal sier hon standa solu fiaRi | nastrondu a noršr horfa dyR falla eitrdropar inn vm liora sa er undinn salr | orma hryggium.	1. H synes at have sier og ikke ser; Bogstaverne si synes sikre, ogsaa r er temmelig tydelig, derimod e utydelig.
35	Ser hon žar vaša žunga strauma menn meinsvara ok mordvar|ga ok žannz annars glepr eyrna runa žar savg nišhoggr nai framgengna sleit | vargr vera vitv žer enn eša hvat.	4. r i varga kan jeg ikke skjelne. 5. žannz, ikke žann.
36	Geyr nu garmr miok fyrir gn. h. f. man sl. enn f. |	1. Snarere miok end miok.
37	Bręšr munu beriaz ok at bonum veršaz munu systrungar sifium spilla hart | er i heimi hordomr mikill skeggoll skalmolld skilldir klofnir.	2. veršaz, ikke verša. 5. 6. Disse to Linjer mangle ikke i H. 8. skilldir, ikke skyldir.
38	Vind olld varg|olld ašr verolld steypiz grundir gialla gifr fliugandi man eingi mašr ošrum žyrma. |	1. Vind olld med stor V og derforan Punctum. 3. 4. grundir gialla, gifr fliugandi synes at vęre et Brudstykke, som er kommet ind paa en feilaktig Plads.
39	Leika mims synir enn miotvšr kyndiz at hķnv gamla giallar horni hatt bless | heimdallr horn er a lopti meler ošinn viš mims hofut.	8. mims, ikke mimis.
40	Skelfr yggdrasils askr | standandi ymr hid alldna tre enn iotunn losnar hrędaz allir a helvegum ašr surtar | žann sevi of gleypir.	7. surtar er meget utydeligt, dog er der, efter hvad jeg med Bestemthed tror at skjelne, skrevet saa og ikke surta, ingenlunde surtz. Af Papirafskrr. fra sidste Halvdel af 17de Aarh. have nogle Surtar, andre Surta. 7. žann er utydeligt, dog har H, efter hvad jeg med fuld Bestemthed tror at skjelne, saa og ikke ža. Ogsaa alle Papirafskrr. have žann. 8. sevi er sikkert. gleypir, ikke gleypi.
41	Hvat er meš asum hvat er meš alfum gnyr allr iotun heimr | ęsir eru a žingi stynia dvergar fyrir steindyrvm vegbergs uisir uitv žer enn eša hvat. |	2. alfum, ikke alfum.
42	Geyr nu garmr miok fyrir gnipa helli f. m.	1. miok eller miok? 2. gnipa, ikke gnupa.
43	Hrymr ekr austan hefiz lind fyrir | snyz iormungandr i iotunmoši ormr knyr unnir enn ari hlakkar slitr nai | nišfolr naglfar losnar.	2. hefiz, neppe hefiz. 2. I fyrir ere de to sidste Bogstaver aldeles utydelige. 7. nišfolr er utydeligt, men H har, efter hvar C. R. Unger og jeg med Bestemthed tro at sé, saa og ikke naušfolr.
44	Kioll ferr austan koma munu muspellz vm logh | lyšer enn loki styrir farar fiflmegir meš freka aller žeim er brošir byleistz | i ferd.	5. farar, saaledes, saavidt jeg kan sé, og ikke fara. 8. i ferd er meget utydeligt.
45	Surtr ferr sunnan meš suiga levi skinn af suerde sol valtifa griotbiorg gnata | enn gifr rata troša haler helveg enn himinn klofnar.	2. levi, saavidt jeg kan sé, ikke levi. 3. skinn, ikke skin. 4. valtifa, ikke vaatifa.
46	Ža kemr hlinar harmr an|naR framm er ošin ferr viš vlf vega enn bani belia biartr at surti žar man | friggiar falla angann.	3. ošin eller ošin med streg over n? 8. angann, ikke angantyr eller angan.
47	Geyr nu garmr miok fyrir gnipa helli f. m.	1. miok, ikke miok.
48	Ginn loft yfer | giorš iaršar . eš . . . . . . . . g . ar orms . . edvm . . . ošins svn ormi meta uargs at . . . | uišars . . . . . .	Mulig have vi en prosaisk Omskrivning af de 4 fųrste Linjer af dette Vers i SnE. (I, 188): Mišgaršsormr blęss svį eitrinu, at hann dreifir lopt öll ok lög, ok er hann allógurligr. Midgardsormen menes ialfald ved giorš iaršar; jvfr. Hym. V. 23: geķn viš agni | sv er god fiį | vmgiorž nedan | allra landa. Egil Skallagrimsson kalder Havet jaršar gjörš (EgilsS. Cap. 82, 2). 1. Ginn, ikke Gin. 1. yfer er sidste Ord i Linjen, og intet har vęret skrevet mellem dette Ord og giorš. 2. De tre nederste Linjer paa Siden i H (fra giorš af) have allerede i anden Halvdel af 17de Aarh. vęret hųist utydelige, ti ingen af de Afskrifter af Völuspį fra denne Tid, der tildels grunde sig paa H, findes noget Spor til disse Linjer. Schevings Bemęrkning i Skand. Lit. Selsk. Skr. 1810, S. 178, at Tabet af de tre Linjer for en Del erstattes ved Papircod. Nr. 282 4to AM., der synes at vęre en middelbar Afskrift af H, er efter Meddelelse af Jón Siguršsson urigtig. Det Hskr. i den AM. Samling, som – tildels – maa stamme fra H, er 281 (ikke 282) 4to, men det er som Afskr. ganske upaalideligt i det enkelte. Det Stykke, som her vedkommer os, lyder saaledes: eN bam belia biartur at Surti, ža mun friGiar falla Angantyr. Geyr Garmur miok fyrir Gnipa helli festur mun slitna en (med Streg over n) freki renna. Gin lopt yfir ža kemur hin (med Streg over n) mikli ma/gur Sigfa/durs vižar vega, og saa fremdeles Afskrift af R V. 52, derpaa fųlger Afskrift af R V. 53. 54, dog med den Afvigelse fra R, at Linjerne Geyr — renna ere indskudte mellem Ordene ryžia og gengr fet i V. 53. Afskriften er, som man vil sé, her uden noget Vęrd for os. 2. giorš er utydeligt, dog maa, efter hvad jeg med Bestemthed tror at skjelne, lęses saa eller giord, og ikke gini eller bani. 2. iaršar, ikke višar. 2. Ordet efter iaršar er maaske nešan; eš er nogenlunde sikkert, ogsaa a’en tror jeg at skimte; derimod kan jeg hverken skjelne Bogtaven nęrmest foran eša eller den Bogsav, som fųlger efter eša. 3. Mellem det Ord, som jeg har antaget for nešan, og g.ar synes der at vęre skrever omtrent 6 Bogstaver. Mellem g og ar staar der en eller to Bogstaver. Bogstaverne g og ar ere nogenlunde tydelige, men ikke sikre. Vi have vel her en Stump af et Verbum i Pręs. Ind. Act. 3dje Ps. Sg. 4. orms synes der at staa, men kun s er fuldkommen sikker. Mellem dette Ord og edv (med Streg over v) synes det at staa to eller tre Bogstaver. I edvm have vi vel en Levning af et Subst. i Dat. Pl. 5. Mellem edv (med Streg over v) og ošins staar der 3 eller 4 Bogstaver. Vigfśsson har lęst en, men saa staar der, saavidt jeg kan se, ikke. Heller ikke synes der at vęre skrevet kemr eller gengr. 5. svn, neppe son. 6. ormi, ikke itran. 7. Ikke vargsbr, men, som det synes, uargs at; dog er isęr t meget utydelig. 7. Mellem at og uidars har der vęret skrevet 3 eller 4 Bogstaver.
49	. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | munu halir al . . . . . . . . . ydia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ||	Ved at betragte medfųlgende lithographerede Kopi og ved at eftersé, hvor mange Verslinjer der pleier at staa paa en Linje i H, vil man sé, at dette Vers efter al Rimelighed maa ha bestaat af 8 Linjer.
50	[Sol] ter sortna sigr folld imar huerfa af himni heišar stiornur | [ge]isar eimi ok alldrnari leikr har hiti viš himin sialfan.	Ved Begyndelsen af de 4 fųrste Linjer paa S. 13 i H er Pergamentet afrevet; det, som saaledes mangler, er her indklamret. 1. ter, ikke tecr (i H maatte der desuden have vęret skrevet tekr): t skjelnes utydelig i Randen af Pergamentet.
51	Geyr | [nu] garmr miok fyrir gnipa helli festr man slitna enn freki r. |	2. gnipa, ikke gnupa.
52	[Se]r hon vpp koma ošru sinni iorš or ęgi išia gręna falla for|sar flygr orn yfir sa er įa fialli fiska veišir.
53	Hittaz ęser i iša | uelli ok um molld žinur matkan dema ok minnaz žar a megin | doma ok a fimbultys fornar runar.
54	Ža munu ęser undrsam | legar gullnar toflur i grasi finna žęrs i aardaga aattar hofšv. |
55	Munu osaanir akrar uaxa bols man allz batna man balldr ko|ma bua žeir hošr ok balldr hroptz sigtoftir vel uelltifar uķ|tu žer enn ešr hvat.	7. uelltifar, saaledes H; dog sér det nęsten ud, som om Afskriveren selv har villet rette dette til ualtifar.
56	Ža kna henir hlvtviš kiosa er burir byggia | bręšra tueggia vindheim višan vitv žer enn ešr hvat.	2. hlvtviš, ikke hlvt viš.
57	Sal ser | hon standa solu fegra gulli žaktan a gimle. žar skolo dyggvar | drottir byggia ok vm alldrdaga yndis niota.
58	Ža kemr hinn ri|ki at regindomi oflugr ofan sa er ollu ręšr.	1. k i riki er utydelig.
59	Kemr hinn | dimmi dreki fliugandi našr fraann nešan fra niša berr sier i | fiošrum flygr uoll yfir nišhoggr nai nv man hon sokk|vaz.	8. h’on med Hage oventil ved h’en, ikke han.