Sigrdrķfumįl
Sigvržr reiž vp a Hindarfiall oc stefndi svžr til Fraclandz; a fiallino sa hann lios mikit, sva sem eldr brynni, oc liomaži af til himins. Enn er hann com at, ža stož žar scialdborg oc vp or merki. Sigvržr gecc i scialdborgina oc sa, at žar la mažr oc svaf m ollom hervapnom; hann toc fyrst hialminn af hofži hanom, ža sa hann, at žat var kona. Brynian var fa/st, sem hon veri holdgróin; ža reist hann m Gram fra ha/fsmįt bryniona igognom nižr oc sva vt igognom badar ermar. Ža toc hann brynio af henne, enn hon vacnadi oc settiz hon vp oc sa Sigvrž oc melti:
1




 5
«Hvat beit brynio?
hvi brį ec svefni?
hverr feldi af mer
fa/lvar na/žir

Hann svaraši:
«Sigmvndar bvrr,
sleit fyr scommo
hrafns hrelvndir
hiorr Sigvržar.»

2


 4
Hon qvaž:
«Lengi ec svaf,
lengi ec sofnož var,
long ero lyša le;
Ožinn žvi veldr,
er ec eigi mattac
bregša blvnnsta/fom
Sigvržr settiz nižr oc spvrži hana nafns. Hon toc ža horn fvlt miažar oc gaf hanom minnisveig:
3


 4
«Heill dagr,
heilir dags synir,
heil nott oc nipt!
oreižom a/gom
litiž ocr žinig
oc gefit sitiondom sigr!
4


 4
Heilir esir,
heilar asynior,
heil sia in fiolnyta fold!
mal oc manvit
gefit ocr merom tveim
oc lecnishendr, mežan lifom
Hon nefndiz Sigrdrifa oc var valkyria. Hon sagši, at tveir konvngar boršvz: het annarr Hialmgvnnarr, hann var ža gamall oc inn mesti hermažr, oc hafši Ožinn hanom sigri heitiž; enn
annarr het Agnarr
Avžo brožir,
er vetr engi
vildi žiggia.
Sigrdrifa feldi Hialmgvnnar i orrostonni; enn Ožinn stac hana svefnžorni i hefnd žess oc qvaž hana aldri scyldo sižan sigr vega i orrosto oc qvaž hana giptaz scyldo. «Enn ec sagšac hanom, at ec strengdac heit žar i mot at giptaz ongom žeim manne er hrožaz kynni.» Hann svarar oc bižr hana kenna ser speki, ef hon vissi tižindi or ollom heimom. Sigrdrifa qvaž:
5



 5
«Biór fori ec žer,
brynžings apaldr!
magni blandinn
oc megintķri;
fvllr er hann lioža
oc licnstafa,
godra galdra
oc gamanrvna.
6


 4
Sigrvnar scaltv kvnna,
ef žv vilt sigr hafa,
oc rista a hialti hiors,
svmar a vetrimom,
svmar a valba/stom,
oc nefna tysvar Ty.
7


 4
Ųlrvnar scaltv kvnna,
ef žv vill annars qven
velit žic i trygd, ef žv trvir;
a horni scal žer rista
oc a handar baki
oc merkia a nagli Na/ž.
8


 4
Fvll scal signa
oc viš fari sia
oc verpa la/ki i la/g;
ža ec žat veit,
at žer veržr aldri
meinblandinn miožr.
9


 4
Biargrvnar scaltv kvnna,
ef žv biarga vilt
oc leysa kind fra konom:
a lofa scal žer rista
oc of ližo spenna
oc bižia ža disir dvga.
10


 4


 7
Brimrvnar scaltv rista,
ef žv vilt borgit hafa
a svndi seglma/rom;
a stafni scal žer rista
oc a stiornarblaži
oc leggia eld i įr;
era sva brattr breki
ne sva blįr vnnir,
žo komztv heill af hafi.
11


 4
Limrvnar scaltv kvnna,
ef žv vilt locnir vera
oc kvnna sįr at sia;
a berki scal žer rista
oc a badmi višar,
žeim er lvta a/str limar.
12


 4


 7
Malrvnar scaltv kvnna,
ef žv vilt, at mangi žer
heiptom gialdi harm;
žer vm vindr,
žer vm vefr,
žer vm setr allar saman
a žvi žingi,
er žiožir scolo
i fvlla doma fara.
13


 4


 7
Hvgrvnar scaltv kvnna,
ef žv vilt hveriom vera
gešsvinnari gvma;
žer of réš,
žer of reist,
žer vm hvgši Hroptr
af žeim legi,
er leciž hafdi
or ha/si Heiddra/pniss
oc or horni Hoddrofnis.
14


 4
A biargi stož
mBrimis eggiar,
hafdi ser a hofši hialm;
ža melti Mims ha/f
frožlict iž fyrsta orš
oc sagdi sanna stafi.
15



 5
A scildi qvaž ristnar
žeim er stendr fyr scinanda goši,
a eyra Įrvacrs
oc į Alsvinnz hófi,
a žvi hveli er snyz
vndir reiž Hrvngnis,
a Sleipnis tonnom
oc a sleža fiotrom,
16



 5
A biarnar hrammi
oc a Braga tvngo,
a vlfs klóm
oc a arnar nefi,
a bložgom vengiom
oc a brvar spordi,
a la/snar lófa
oc a licnar spori,
17



 5
A gleri oc a gvlli
oc a gvmna heillom,
i vķni oc virtri
oc vilisessi,
a Gvngnis oddi
oc a Grana briosti,
a nornar nagli
oc a nefi vglo.
18



 5
Allar vįro af scafnar,
žer er vįro a ristnar,
oc hverfšar vinn helga miož
oc sendar a viža vega;
žer ’ro mež asom,
žer ’ro malfom,
svmar mvisom va/nom,
svmar hafa mennzkir menn.
19



 5
Žat ero bocrvnar,
žat ero biargrvnar
oc allar a/lrvnar
oc metar meginrvnar
hveim er žer knį oviltar
oc ospilltar
ser at heillom hafa;
niottv, ef žv namt,
vnz rivfaz regin.
20


 4
Nv scaltv kiosa,
alls žer er costr vm božinn,
hvassa vapna hlynr!
sa/gn eža ža/gn
hafdv žer sialfr i hvg;
a/ll ero mein of metin.»

21


 4
Sigvržr qvaž:
«Munca ec floia,
žott mic feigan vitir,
emca ec mbleyži borinn;
įstrįž žin
ek vil oll hafa
sva lengi, sem ec lifi.»

22


 4
Sigrdrifa qvaž:
«Žat rež ec žer iž fyrsta,
at žv viž frondr žina
vammala/st verir;
sižr žv hefnir,
žott žeir sacar gori,
žat qveža da/žom dvga.
23


 4
Žat rež ec žer annat,
at žv eiž ne sverir
nema žann er sažr se;
grimmar limar
ganga at trygšrofi,
armr er vįra vargr.
24


 4
Žat rež ec žer žrižia,
at žv žingi a
deilit vheimsca hali;
žviat osvižr mažr
letr opt qvežin
verri orž, enn viti.
25


 4


 7
Alt er vant,
ef žv viž žegir,
ža žiccir žv m bleyži borinn
a sonno sagžr;
hettr er heimis qvižr,
nema ser gošan geti;
annars dags
lattv hans a/ndo farit,
oc la/na sva lydom lygi.
26


 4
Žat rež ec žer it fiorža,
ef byr fordoža
vammafvll a vegi,
ganga er betra,
enn gista se,
žott žic nott vm nemi.
27


 4
Forniosnar a/go
žvrfo fira synir,
hvars scolo reižir vega;
opt ba/lvķsar konor
sitia bra/to ner,
žer er deyfa sverž oc sefa.
28


 4
Žat rež ec žer it fimta,
žottv fagrar ser
brvdir beckiom a,
sifia silfr latažv
žinom svefni raža,
teygiattv žer at cossi konor.
29



 4
Žat rež ec žer it setta,
žott m seggiom fari

a/lžrmįl til a/fvg,
drvckna deila
scalattv viž dolgvižo;
margan stelr viti vķn.
30


 4
Sennor oc a/l
hefir seggiom verit
morgom at móžtrega,
svmom at bana,
svmom at ba/lstofom;
fiolž er žat er fira tregr.
31


 4
Žat rež ec žer it sia/nda,
ef žv sacar deilir
viž hvgfvlla hali,
beriaz er betra
enn brenna se
inni a/žstofom.
32


 4
Žat rež ec žer it įtta,
at žv scalt viž illo siį
oc firraz fleržarstafi;
mey žv teygiat
ne mannz cono,
ne eggia ofgamans.
33


 4
Žat rež ec žer it nivnda,
at žv nįm biargir,
hvars žv a foldv finnr,
hvarz ero sottda/žir
eža ero seda/žir
eža ero vįpnda/žir verar.
34


 4
La/g scal gora
žeim er ližnir ero,
hendr žvį oc ha/fvž,
kemba oc žerra,
įžr ķ kisto fari,
oc bižia selan sofa.
35


 4
Žat rež ec žer it tivnda,
at žv trvir aldregi
vįrom vargdropa,
hverstv ert bróžvrbani
eža hafir žv feldan fa/žvr:
vlfr er ķ vngom syni,
žo se hann gvlli gladdr.
36


 4
Sacar oc heiptir
hyggiat svefngar vera
ne harm in heldr;
vitz oc vįpna
vant er iofri at fį
žeim er scal fremstr mež firom.
37


 4
Žat rež ec žer it ellipta,
at žv viž illo siįir
hvern veg at vini;
langt lif žicciomcac
lofžvngs vita,
ra/mm ero róg of risin.»

Anmęrkning til Sigrdrķfumįl
Slutningen af Sigrdrķfumįl er tabt i R ved den store Lacune, som begynder efter Ordene mež seggiom fari. Derimod meddeles Digtet fuldstęndigt i flere Papirafskrifter; de ęldste af disse ere, saavidt jeg véd, Cod. AM. 738 qto eller egentlig fol. form. oblong. (codex oblongus, O), skreven 1680; cod. AM. 166 b oct. fra anden Halvdel af det 17de Aarh. (Q).*)
Da man har al Grund til at paastaa, at alle Papirhskrr. umiddelbart eller middelbart have afskrevet alle andre i nęrvęrende Udgave optagne mythisk-heroiske Kvad (med Undtagelse af Grógaldr, Fjölsvinnsm., Sólarljóš og Forspjallsljóš) efter Skindbųger, som vi endnu have, og da de nęvnte Slutningsvers af Sigrdrķfumįl i det vęsentlige stemme overens med Völsungasagas Paraphrase af det gamle Kvad, saa maa man fra fųrst af vęre tilbųielig til at antage, at Papirhskrr. ikke have afskrevet disse Vers efter en gammel Codex, men at de i senere Tid ere digtede efter Völsungasaga af en lęrd Islęnding, som kjendte R i mutileret Tilstand. Munch (ęldre Edda Udg. S. XI) nęvner ogsaa denne Udfyldning som en af de mistęnkeligste af de i Papirafskrr. forekommende Udfyldninger. Men ved denne Mening har jeg ikke kunnet holde fast. Indre Grunde synes mig at tale umiskjendelig for Versenes Ęgthed.
Naar vi jęvnfųre Versene med Völs., saa finde vi, at de ikke ganske stemme overens med den. Til V. 32 findes intet tilsvarende i Völs.; der skjųnnes ikke at vęre nogen Grund for den, som skulde udfylde Digtets Slutning efter Völs., til at indsętte dette Vers; men derimod var der god Grund for Forf. af Völs., som idethele sammendrager og forkorter, til i sin Paraphrase at forbigaa dette Vers, da V. 28 allerede har indeholdt noget lignende. Heller ikke til V. 36 findes noget tilsvarende i Völs., og heller ikke dette Vers kan da vel vęre vilkaarlig tildigtet i senere Tid.
Hertil kommer, at disse Slutningsvers i Sprogtone og Udtryksmaade helt igjennem have et ęgte gammelt Pręg og paa det nųiagtigste stemme overens med de ųvrige Vers. Hvor stor er derimod ikke i Vegtamskviša Forskjellen mellem de blot i Papirafskrr. forefundne Vers og de, som staa i den gamle Skindbog? Flere Ord og Udtryk i Slutningsversene i Sigrdr. ere forvanskede i Afskrr., men ikke et eneste rųber en modern Forfatter. Formen hvįrz (= hvįrt er) i 33, 4 vilde ikke let vęre brugt af en nyere islandsk Digter, som sųgte at efterligne Olddigtenes Sprog, ti denne Form forekommer, saavidt jeg véd, ingensteds ellers i de os levnede Kvad, men kun i den gamle Cod. AM. 677. Ordet vargdropi synes at maatte stemple V. 35 som ęgte gammelt, ti dette Ord er ellers kun brugt i Grįgįs og der i en mer indskręnket og vistnok mindre oprindelig Betydning. Med Hensyn til sin metriske Bygning er V. 35 ensartet med V. 14. 25 o. fl., men en Islęnding i nyere Tid, som efter Völs. skulde udfylde Hullet i R, vilde neppe have benyttet denne metriske Frihed.
De i V. 34 fremtrędende Skikke og Anskuelser give os heller ingen Ret til at betegne dette Vers som uęgte; det forsvares tilstrękkelig ved fųlgende Ord i Atlamįl: Kna/rr mvn ec ca/pa oc kisto steinda, vexa vel bleio at veria žitt lici.
Rask og Munch slutte Sigrdr. med fųlgende prosaiske Stykke: Siguršr męlti: «Engi finnst žér vitrari mašr, ok žess sver ek, at žik skal ek eiga, ok žś ert viš mitt œši.» Hon svarar: «Žik vil ek helzt eiga, žótt ek kjósa um alla menn»; ok žetta bundu žau eišum meš sér. Disse Ord ere derimod tagne lige ud af Völs. (Fas. I, 172); de forekomme hverken i O eller Q; de passe ikke til den i Sigrdr. fremtrędende Sagnform og kunne derfor ikke fųies til dette Digt. Den Kilde, hvorfra Papirhskrr. have optaget Slutningsversene i Sigrdr., kan jeg ikke paavise; det kan neppe have vęret et gammelt Haandskrift, som har indeholdt den hele Digtsamling. Nęrmere Oplysning om de vigtigste Papirhskrr., som have Sigrdr. fuldstęndigt, gives i Fortalen.