Vegtamskvia
ea
Baldrs dravmar
1



 5
Senn vorv sir
allir a ingi
ok asynivr
alla a mali,
ok vm at rv
rikir tifar,
hvi vri Balldri
ballir dravmar.
2



 5
Vpp ris Oinn,
alldinn ga/tr,
ok hann a Slipni
sovl vm lagi;
ri hann nir aan
Niflhliar til,
mtti hann hvlpi
im r or hliv kom.
3



 5
Sa var blovgr
vm briost framan
ok galldrs fovr
gol vm lngi.
Framm ri Oinn,
folldvgr dvndi,
hann kom at hfv
Hliar ranni.
4



 5
a ri Oinn
fyrir a/stan dyrr,
ar r hann vissi
volv lii.
Nam hann vittvgri
valgalldr kvea,
vnz na/ig ris,
nas or vm kva:
5



 5
Hvat r manna at
mer okvnnra,
r mer hfir a/kit
rfit sinni?
var ec snivin sniofi
ok slgin rgni
ok drifin da/ggv,
da/ var k lngi.

6



 5
Oinn kva:
Vgtamr ec heiti,
sonr m k Valtams;
sgv mer or hliv,
c man or himi:
hvim erv bekkir
ba/gvm snir,
flt fagrlig
flo gvlli?

7



 5
Volva kva:
Her stndr Baldri
of brvgginn mior,
skrar vigar,
liggr skiolldr yfir,
nn asmgir
i ofvni;
na/vg sagak,
nv mvn k gia.

8



 5
Oinn kva:
giattv, volva!
ik vil ek fregna,
vnz alkvnna,
vil ec nn vita:
hverr man Balldri
at bana vera
ok Oins son
aldri rna?

9



 5
Volva kva:
Ha/r berr hafan
hrorbarm inig,
hann man Balldri
at bana vera
ok Oins son
alldri rna;
na/vg sagak,
nv mvn k egia.

10



 5
Oinn kva:
giattv, volva!
ik vil ec fregna,
vnz alkvnna,
vil ec enn vita:
hverr man hipt Hi
hfnt of vinna
a Balldrs bana
a bal vga?

11



 5



 9
Volva kva:
Rindr berr Vala
i vstrsolvm,
sa man Oins sonr
innttr vga:
hond vm vr
n hofv kmbir,
ar a bal vm berr
Balldrs andskota;
na/vg sagak,
nv mvn ec egia.

12



 5
Oinn kva:
egiattv, volva!
ik vil ek fregna,
vnz alkvnna,
vil ec enn vita:
hveriar ’ro r myiar,
r at mvni grta
ok a himin verpa
halsa sk/tvm?

13




 5
Volva kva:
Ertattv Vgtamr,
sm k hvga,
hlldr rtv Oinn,
alldinn ga/tr.

Oinn kva:
Ertattv volva
n vis kona,
hlldr rtv riggia
vrsa moir.

14



 5
Volva kva:
Him ri v, Oinn!
ok ver hroigr!
sva komir manna
mirr aptr a vit,
r la/ss Loki
lir or bondvm
ok ragnarok
rivfndr koma.

Anmrkning til Vegtamskvia.
De fleste Papirafskrifter indskyde i dette Kvde flere Vers og Verslinjer, som ikke findes i A. De anfres her med de vigtigste Varianter. Mellem V. 1 og V. 2 indskydes:
a



 5
Mjk var hapti
hfugr blundr,
heillir svefni
horfnar sndust;
spuru jlnar
spr framvsar,
ef at myndi
angrs vita.
b



 5
Frttir sgu,
at feigr vri
Ullar sefi
einna ekkastr;
fkk at angrs
Frigg ok Svfni,
rgnum rum:
r sr festu.
c



 5
t skyldi senda
allar vttir
gria at beia,
granda ei Baldri;
vann alls konar
ei at vgja,
Frigg tk allar
festar ok sœri.
d



 5
Valfr uggir,
van s tekit,
hamingjur tlar
horfnar mundu;
si kallar,
afrs krefr;
mlstefnu at
mart of rœist.
Mellem L. 2 og 3 i V. 3 indskydes:
e kjapt vgfrekan
ok kjlka nean;
g han mti
ok gein strum
Mellem L. 6 og 7 i V. 4 indskydes:
f leit norr,
lagi stafi,
frœi tk ylja,
frtta beiddi,
Istedenfor de to Vers 3. 4 faa da Papirafskrifterne 3 ottelinjede Vers: S var blugr — lengi. — Framm rei — vlu leii. — Nam hann — or um kva. —
Efter V. 12, L. 8 indskydes:
g seg at eina!
sefrattu fyrri.
De Papirafskrifter, som have disse Indskud, give ogsaa ellers i Digtet flere Lsemaader, som afvige fra de, der forekomme i A. Flgende ere de vigtigste:
1, 8. blvsir for ballir.
3, 3. ok foran galldrs udelades.
3, 4. gl um for golv.
3, 7. unz kom for hann kom.
4, 1. Yggr for Oinn.
6, 2. Valtams em (er) ek son for sonr m k Valtams.
6, 8. fl gulli for flo’ gvlli.
8, 3. allt kunnak for alkvnna.
11, 1. berr son for berr.
11, 5. vra for vr.
13, 2. r hugak (eller r hugi) for hvga.
13, 4. allda for allda med a underprikket som urigtig og in skrevet over.
14, 3. komir for komit.
De ovenfor meddelte i Papirafskrifter indskutte Stykker, som optages af K. og Rask, ere utvilsomt ugte, d. e. vilkaarlig tildigtede i senere Tid. Munch (Fortale til sin Udgave, S. XI) siger med rette, at de ere en aldeles overfldig Udtvren af Fortllingen og uforenlige med den korte og fyndige Tone, som ellers hersker i dette smukke Digt. Naar serne frst have faat vide, at Balder er feig, og naar Frigg har taget alle Vsner i Ed paa, at de skulle skaane ham, saa bliver, som Simrock ok Lning rigtig fremhve, Odins Ridt til Hel og Mde med Volven nsten meningslst. V. c er aabenbart digtet efter SnE. (I, 172): En er hann sagi sunum draumana, bru eir saman r sn, ok var at gert at beia gria Baldri fyrir alls konar hska: ok Frigg tk svardaga til ess, at eira skyldu Baldri eldr ok vatn, jrn ok alls konar mlmr, steinar, jrin, viirnir, sttirnar, drin, fuglarnir, eitr, ormar.
Ugtheden af de mellem L. 2 og 3 i V. 3 indskudte og dermed af de vrige for Papirafskrifterne sregne Verslinjer er godtgjort, hvis jeg har Ret i min Formodning, at golv 3, 4 i A er forvansket af go vm (og ikke af gol vm), ti g kan ikke staa i de to med en Linjes Mellemrum paa hinanden flgende Linjer af samme Vers. For Ugtheden taler ogsaa Ordet ok foran galldrs i A, ti dette lader sig ikke godt forene med de Linjer, som Papirafskrifterne indskyde, og er derfor ogsaa i disse udeladt.
De efter 4, 6 indskudte Linjer vise sig ligeledes at vre en senere, forstyrrende Tilstning: frœi tk ylja siger ikke andet end det, som allerede er sagt ved nam valgaldr kvea.
Ogsaa i Sprog viser der sig en tydelig Forskjel mellem Digtet, som vi have det i A, og de i Papirafskrifterne indskudte Vers; Ord f. Eks. som hapt sg. forekomme ellers aldrig i Kvadene i den ldre Edda.
De Lsemaader i den vrige Del af Digtet, som ere sregne for Papirafskrifterne, ere efter min Mening allesammen ndringer, som ere foretagne i senere Tid uden Sttte i Tradition eller Haandskrifter; intet godtgjr, at Papirafskrifternes Tekst grunder sig paa noget andet Haandskrift end A. komir for komit i 14, 3 er, som jeg tror, rigtigt, men denne Lsemaade kan vre og er vistnok fremkommen ved Conjectur; derimod er f. Eks. berr son i 11, 1 sikkert urigtigt; andre Afvigelser fra A ere undvendige ndringer eller grunde sig paa Feillsning.
De i Papirafskrifterne indskudte Vers have i Udtryksmaade og Tone meget tilflles med Forspjallslj eller Hrafnagladr ins, og jeg holder det for hist rimeligt, at de skrive sig fra dette Digts Forfatter. Tillige er det hist sandsynligt, at Forspjallslj er digtet sent i Middelalderen som Indledningsdigt til til den ldgamle Vegtamskvia: hint Kvad ender med en Skildring af Solrenningen; Heimdall kalder serne til Tings for paany at raadslaa. Og her have vi da en umiddelbar Tilknytning til Vegtamskvia, der begynder med Fortllingen om sernes Forsamling i den tidlige Morgenstund. Nogen Sttte faar denne Mening ogsaa derved, at Vegtamskvia i nogle Papirhaandskrifter (saaledes i Cod. 1866 qv. ny kgl. Sml., der har tilhrt Luxdorph) flger umiddelbart efter Hrafnagaldr ins.