Völuspá III. (Hauksbók = Cod. AM. 544, 4to.)
1	Hlioðs bið ek allar helgar kindir meiri ok minni mǫgu heimdallar villtu at ek vafǫdrs vel | fram telia forn spiǫll fira þau er ek fremz vm man.	Hlioðs — vel er tredje, ikke første, Linje paa S. 11 i Hskr.; Overskrift mangler. 5. villtu, ikke vilka. 8. man, ikke nam.
2	Ek man iǫtna ꜳr vm borna þa er | forðum mik fædda hǫfðv: niu man ek heima niu iuidiur miǫtvið męran fyrir molld ne|ðan.	4. fædda, ikke fœdda. 7. miǫtvið, ikke mǫtvið. 8. fyrir skrevet f med i over, og saaledes almindelig i H.
3	Aar uar allda þar er ymir bygði vara sandr ne sior ne svalar unnir iǫrð fannz ęfa | ne vpp himinn gap var ginnvnga enn gras ekki.	3. sior, ikke siár. 7. ginnvnga, ikke ginvnga. 8. ekki, ikke hvergi.
4	Aadr bors synir biǫðum of yptu þeir er | męran miðgarð skopu sol skeinn sunnan ꜳ salar steina þa uar grund groin grænum | lauki.	1. Aadr, ikke Unðz. 3. męran er ikke ganske tydeligt, men kan dog med Sikkerhed skjelnes.
5	Sol uarp sunnan sinni mꜳna hendiinni hægri of iodur sol þat ne uissi huar hon sali | ꜳtti stiǫrnur þat ne uissu hvar þær stadi ꜳttu mꜳni þat ne vissi hvat hann megins | atti.	4. iodur eller ioður, ikke iodor.
6	Þa gengu regin ǫll ꜳ rǫkstola ginnheilvg goð ok vm þat giettuz nott ok niðium nǫfn | vm gꜳfu morgin hetv ok miðian dag vndvrn ok aptan ꜳrum at telia.	3. heilvg, ikke heilǫg. 6. vm er ikke ganske tydeligt.
7	Hittuz æsir | ꜳ idauelli afls kostuðv allz freistuðu afla lǫgðu auð smiðuðu | tangir skopv ok tol giǫrdu.	2. ꜳ er utydeligt. 7. t i tangir er utydelig.
8	Tefldu itvni teitir uorv var þeim uettugis | vant or gulli unz þriar komv þussa meyiar ꜳmatkar miǫk or jǫtvn heimvm. |	4. v i vant er ikke ganske tydelig.
9	Þa gengu regin ǫll ꜳ rǫkstola ginnheilug goð ok vm þat giættuz hverer skylldu duergar | drottir skepia or brimi bloðgv ok or blains leggium.	3. ginnheilug, ikke ginheilǫg. 8. blains eller blams.
10	Þar uar modsognir męztr of | orðinn duerga allra enn durinn annaR þeir manlikan mǫrg of giorðv duerga i iǫrðu sem | durinn sagði.
11	Nyi niði norðri suðri austri vestri alþiofr dualinn. naar ok nainn | nipingr dainn ueggr gand alfr uindꜳlfr þorinn.
12	BifvR bafvR bǫmbvR nori ꜳn | ok onaR ai miǫðvitnir. þrar ok þrainn þror litr ok vitr nyr ok nyrꜳðr nv hefi ek | rekka reginn ok rꜳðsviðr rett vm talða.	1. BifvR bafvR ikke BifoR bafoR 5. þrainn, ikke þorinn. 6. þr. l. ok v., ikke þr. v. ok l. 9. reginn, ikke regin.
13	Fili kili funndin nali hefti fili hanaR | ok svidR nꜳr ok nainn nipingr dáinn billingr bruni billdr ok buri fror forn|bogi fręg ok loni.	4. svidR, ikke svidr. Det har dog maaske været Afskriverens Mening at skrive svioR, og hvad man har antaget for ꝺ sér næsten ud til at være o, hvorover der er kommet en tilfældig Streg. 8. billdr, ikke biltor. 10. fręg, denne urigtige Form synes H at have, og ikke fręgr; ialfald staar ingen r nede i Linjen efter g, og der synes heller ikke at være tilskrevet nogen r over Linjen.
14	Aurvangr iari eikin skialldi mꜳl er duerga i dualins liði | liona kindum til lofars telia þeim er sottu fra salar steini ǫrvanga siǫt til iǫrv valla. |	5. liona er ikke tydeligt, dog, saavidt jeg kan skjelne, ikke lioma.
15	Þar var draufnir ok dolgþraser hꜳr haugspori hlevargr gloinn scirfir virvir ska|fiðr ai aalfr ok yngvi eikinskialldi.	4. hlevargr, ikke hlęvargr.
16	Þat man æ vppi meðan ǫlld lifir lang | niðia tal lofars hafat.
17	Vndz þriar komu þussa brudir ꜳstkir ok ǫflgir æser | at husi fundu ꜳ landi litt megandi ask ok emblv orluglausa ǫnd þau ne | attu oð þau ne hǫfdu lꜳ ne læti ne litv goða.	1. þriar, ikke þrir; dog er Ordet, som det synes, raderet. 2. þussa brudir, som det synes, raderet; V. 8 har først foresvævet Skriveren. 3. ꜳstkir, ikke ꜳstgir. 8. orluglausa, ikke orloglausa.
18	Ǫnd gaf oðinn od gaf | hęnir lꜳ gaf loðvR ok litv goða.
19	Ask ueit ek standa heitir yggdrasill | hꜳr badmr ausinn huita auri. þaðan koma dǫggvar þęrs i dala falla | stendr æ yfir grænn vrðar brunni.	6. dala, ikke dali.
20	Þaðan koma meyiar margs vitan|di þriar or þeim sal er a þolli stendr. vrd hetv eina aðra verdandi skꜳ|ru ꜳ skiði skulld hina þriðiu.
21	Þær lǫg logðu þær lif kuru all|da bǫrnum ǫrlǫg at segia.	4. ǫrlǫg, ikke orlǫg.
22	Þa gengv regin ǫll ꜳ rǫkstola ginnheilugh | god ok um þat gięttuz hverr hefði loft allt lęvi blandit ęðr ætt iǫ|tuns oðs mey gefna.	5. hverr, ikke hverir. 7. ęðr skrevet ę. her og oftere i H.
23	Þorr einn þar vꜳ þrunginn modi hann sialldan | sitr er hann slikt of fregnn ꜳ genguz eiðar orð ok ok særi maal ǫll | meginlig er ꜳ meðal voru. ||	1. vaa, ikke var. 4. fregnn, ikke fregn. 6. ok ok to Gange. 8. voru, som er sidste Ord paa Siden, staar midt i en Linje; Resten af Linjen er ubeskreven.
24	Veit hun heimdallar hlioð um folgit undir heidvǫnvm helgum badmi ꜳ ser hon | ausaz ǫrgum forsi af uedi valfǫdrs uitu þer enn ęðr hvat.	3. vǫnvm, ikke vonvm. 5. hon synes at være skrevet ho.
25	Austr byr hin alldna i | iarnvidi ok feðir þar fenris kindir verðr af þeim ǫllum einna nokkur tungls t..|gari i trollz hami. fylliz fiǫrfi feigra manna ryðr ragna siǫt rauðum dreyra svǫrt verda | solskin um sumvr eftir ueðr ǫll ualynd uitv þer einn enn ędr hvat.	2. i foran iarn kan jeg ikke sé. 7. De to Bogstaver efter t i t..gari ere for mig ulæselige. 8. trollz eller trǫllz? 9. H har fylliz med liden f, men derforan Punctum. 11. ryðr, ikke ryðz. 12. dreyra, ikke dræira. 16. ein en ęðr, med Streg over n i de to første Ord, ikke en; enn eðr.
26	Þat man hon folk|uig fyrst i heimi er gullueig geirum studdi ok i hǫll hꜳrs hana brendv þrysvar bren|dv þrysvar brendv þrysvar borna opt osialldan þo hon enn lifir.	4. geirum eller gęirum. 4. studdi, ikke studdu. 7. 8. þrysvar (ikke þrisvar) brendv to Gange. 10. en, neppe enn.
27	Heiði hana hetu huars | til hvsa kom ok vǫlu vel spa uiti hon ganda seid hon hvars hun kunni seid hon huglei|kin æ var hon angann illrar bruðar.	4. uiti, ikke vítti. 5. hvars hun, ikke hvars hon eller hvars. 7. angan, med Streg over n, ikke angan.
28	Þa gengv regin ǫll ꜳ rǫk stola ginnheilvg goð ok vm | þat giettuz huart skylldv æsir afrꜳð giallda eðr skylldv guðin ǫll gilldi eiga. |
29	Fleygði oðinn ok i folk vm skaut þat var enn folkuig fyR i heimi brotinn var borð|veggr borgar ꜳsa knaattv vanir vig spa vǫllv sporna.	8. sporna, ikke spornna.
30	Þa kna vala vigbond sn|ua helldr voru harðgior hǫft or þǫrmum þar sitr sigyn þeygi vm sinum ver uel | glyiut vitv þer enn eða hvat.	2. vigbond, ikke vígdeild. sn i snua er ikke ganske tydelige, men kan dog skjelnes. 3. v med o over, d. e. voru, ikke v med Streg over, d. e. vm. 7. glyiut, ikke glyut.
31	Geyr garmr miǫk fyrir gnupa | helli festr man slitna enn freki renna framm se ek lengr | fiǫlð kann ek segia um ragna rǫk rǫmm sigtiva.	2. gnupa, ikke gnipa; a er ikke tydelig. 5. fram med Streg over m, ikke fram. 5. lengr, mere kan nu ikke skjelnes, og der har vist aldri staat lengra. 8. rǫm med Streg over m, ikke rǫm.
32	Sat þar ꜳ haugi ok | slo hǫrpu gygiar hirðir glaðr egðir gol yfir igalguiði fagr rauðr hani enn sa fia|laR heitir.	8. De tre første Bogstaver i fialaR ere meget utydelige.
33	Gol yfir ꜳsum gullin kambi sa vekr hǫlda at heria fǫðrs enn annaR gelr | fyr iǫrð neðan sot rauðr hani at sǫlum heliar.	5. De to sidste Bogstaver, især den sidste, i gelr ere utydelige; den anden Bogstav i Ordet er sikkert e, og ikke o. 6. fyr, som det synes, og ikke fur eller fyri.
34	Sal sier hon standa solu fiaRi | nꜳstrǫndu ꜳ norðr horfa dyR falla eitrdropar inn vm liora sꜳ er undinn salr | orma hryggium.	1. H synes at have sier og ikke ser; Bogstaverne si synes sikre, ogsaa r er temmelig tydelig, derimod e utydelig.
35	Ser hon þar vaða þunga strauma menn meinsvara ok mordvar|ga ok þannz annars glepr eyrna runa þar savg niðhǫggr nai framgengna sleit | vargr vera vitv þer enn eða hvat.	4. r i varga kan jeg ikke skjelne. 5. þannz, ikke þann.
36	Geyr nu garmr miok fyrir gn. h. f. man sl. enn f. |	1. Snarere miok end miǫk.
37	Bræðr munu beriaz ok at bǫnum verðaz munu systrungar sifium spilla hart | er i heimi hordomr mikill skeggǫll skꜳlmǫlld skilldir klofnir.	2. verðaz, ikke verða. 5. 6. Disse to Linjer mangle ikke i H. 8. skilldir, ikke skyldir.
38	Vind ǫlld varg|ǫlld ꜳðr verǫlld steypiz grundir gialla gifr fliugandi man eingi maðr ǫðrum þyrma. |	1. Vind ǫlld med stor V og derforan Punctum. 3. 4. grundir gialla, gifr fliugandi synes at være et Brudstykke, som er kommet ind paa en feilaktig Plads.
39	Leika mims synir enn miǫtvðr kyndiz at hínv gamla giallar horni hꜳtt blęss | heimdallr horn er ꜳ lopti męler oðinn við mims hǫfut.	8. mims, ikke mimis.
40	Skelfr yggdrasils askr | standandi ymr hid alldna tre enn iǫtunn losnar hrædaz allir ꜳ helvegum ꜳðr surtar | þann sevi of gleypir.	7. surtar er meget utydeligt, dog er der, efter hvad jeg med Bestemthed tror at skjelne, skrevet saa og ikke surta, ingenlunde surtz. Af Papirafskrr. fra sidste Halvdel af 17de Aarh. have nogle Surtar, andre Surta. 7. þann er utydeligt, dog har H, efter hvad jeg med fuld Bestemthed tror at skjelne, saa og ikke þꜳ. Ogsaa alle Papirafskrr. have þann. 8. sevi er sikkert. gleypir, ikke gleypi.
41	Hvat er með ꜳsum hvat er með alfum gnyr allr iǫtun heimr | æsir eru ꜳ þingi stynia dvergar fyrir steindyrvm vegbergs uisir uitv þer enn eða hvat. |	2. alfum, ikke ꜳlfum.
42	Geyr nu garmr miok fyrir gnipa helli f. m.	1. miok eller miǫk? 2. gnipa, ikke gnupa.
43	Hrymr ekr austan hęfiz lind fyrir | snyz iǫrmungandr i iǫtunmoði ormr knyr unnir enn ari hlakkar slitr nai | niðfǫlr naglfar losnar.	2. hęfiz, neppe hefiz. 2. I fyrir ere de to sidste Bogstaver aldeles utydelige. 7. niðfǫlr er utydeligt, men H har, efter hvar C. R. Unger og jeg med Bestemthed tro at sé, saa og ikke nauðfǫlr.
44	Kioll ferr austan koma munu muspellz vm lǫgh | lyðer enn loki styrir farar fiflmegir með freka aller þeim er broðir byleistz | i ferd.	5. farar, saaledes, saavidt jeg kan sé, og ikke fara. 8. i ferd er meget utydeligt.
45	Surtr ferr sunnan með suiga lęvi skinn af suerde sol valtifa griotbiǫrg gnata | enn gifr rata troða haler helveg enn himinn klofnar.	2. lęvi, saavidt jeg kan sé, ikke levi. 3. skinn, ikke skin. 4. valtifa, ikke vaatifa.
46	Þa kemr hlinar harmr an|naR framm er oðin ferr við vlf vega enn bani belia biartr at surti þar man | friggiar falla angann.	3. oðin eller oðin med streg over n? 8. angann, ikke angantyr eller angan.
47	Geyr nu garmr miǫk fyrir gnipa helli f. m.	1. miǫk, ikke miok.
48	Ginn loft yfer | giǫrð iarðar . eð . . . . . . . . g . ar orms . . edvm . . . oðins svn ormi męta uargs at . . . | uiðars . . . . . .	Mulig have vi en prosaisk Omskrivning af de 4 første Linjer af dette Vers i SnE. (I, 188): Miðgarðsormr blæss svá eitrinu, at hann dreifir lopt ǫll ok lǫg, ok er hann allógurligr. Midgardsormen menes ialfald ved giǫrð iarðar; jvfr. Hym. V. 23: geín við agni | sv er god fiá | vmgiorþ nedan | allra landa. Egil Skallagrimsson kalder Havet jarðar gjǫrð (EgilsS. Cap. 82, 2). 1. Ginn, ikke Gin. 1. yfer er sidste Ord i Linjen, og intet har været skrevet mellem dette Ord og giǫrð. 2. De tre nederste Linjer paa Siden i H (fra giǫrð af) have allerede i anden Halvdel af 17de Aarh. været høist utydelige, ti ingen af de Afskrifter af Vǫluspá fra denne Tid, der tildels grunde sig paa H, findes noget Spor til disse Linjer. Schevings Bemærkning i Skand. Lit. Selsk. Skr. 1810, S. 178, at Tabet af de tre Linjer for en Del erstattes ved Papircod. Nr. 282 4to AM., der synes at være en middelbar Afskrift af H, er efter Meddelelse af Jón Sigurðsson urigtig. Det Hskr. i den AM. Samling, som – tildels – maa stamme fra H, er 281 (ikke 282) 4to, men det er som Afskr. ganske upaalideligt i det enkelte. Det Stykke, som her vedkommer os, lyder saaledes: eN bam belia biartur at Surti, þa mun friGiar falla Angantyr. Geyr Garmur miok fyrir Gnipa helli festur mun slitna en (med Streg over n) freki renna. Gin lopt yfir þa kemur hin (med Streg over n) mikli mꜹgur Sigfꜹdurs viþar vega, og saa fremdeles Afskrift af R V. 52, derpaa følger Afskrift af R V. 53. 54, dog med den Afvigelse fra R, at Linjerne Geyr — renna ere indskudte mellem Ordene ryþia og gengr fet i V. 53. Afskriften er, som man vil sé, her uden noget Værd for os. 2. giǫrð er utydeligt, dog maa, efter hvad jeg med Bestemthed tror at skjelne, læses saa eller giord, og ikke gini eller bani. 2. iarðar, ikke viðar. 2. Ordet efter iarðar er maaske neðan; eð er nogenlunde sikkert, ogsaa a’en tror jeg at skimte; derimod kan jeg hverken skjelne Bogtaven nærmest foran eða eller den Bogsav, som følger efter eða. 3. Mellem det Ord, som jeg har antaget for neðan, og g.ar synes der at være skrever omtrent 6 Bogstaver. Mellem g og ar staar der en eller to Bogstaver. Bogstaverne g og ar ere nogenlunde tydelige, men ikke sikre. Vi have vel her en Stump af et Verbum i Præs. Ind. Act. 3dje Ps. Sg. 4. orms synes der at staa, men kun s er fuldkommen sikker. Mellem dette Ord og edv (med Streg over v) synes det at staa to eller tre Bogstaver. I edvm have vi vel en Levning af et Subst. i Dat. Pl. 5. Mellem edv (med Streg over v) og oðins staar der 3 eller 4 Bogstaver. Vigfússon har læst en, men saa staar der, saavidt jeg kan se, ikke. Heller ikke synes der at være skrevet kemr eller gengr. 5. svn, neppe son. 6. ormi, ikke itran. 7. Ikke vargsbr, men, som det synes, uargs at; dog er især t meget utydelig. 7. Mellem at og uidars har der været skrevet 3 eller 4 Bogstaver.
49	. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | munu halir al . . . . . . . . . ydia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ||	Ved at betragte medfølgende lithographerede Kopi og ved at eftersé, hvor mange Verslinjer der pleier at staa paa en Linje i H, vil man sé, at dette Vers efter al Rimelighed maa ha bestaat af 8 Linjer.
50	[Sol] ter sortna sigr folld imar huerfa af himni heiðar stiǫrnur | [ge]isar eimi ok alldrnari leikr hꜳr hiti við himin sialfan.	Ved Begyndelsen af de 4 første Linjer paa S. 13 i H er Pergamentet afrevet; det, som saaledes mangler, er her indklamret. 1. ter, ikke tecr (i H maatte der desuden have været skrevet tekr): t skjelnes utydelig i Randen af Pergamentet.
51	Geyr | [nu] garmr miǫk fyrir gnipa helli festr man slitna enn freki r. |	2. gnipa, ikke gnupa.
52	[Se]r hon vpp koma ǫðru sinni iǫrð or ægi iðia græna falla for|sar flygr ǫrn yfir sꜳ er áa fialli fiska veiðir.
53	Hittaz æser i iða | uelli ok um molld þinur matkan dęma ok minnaz þar a megin | doma ok a fimbultys fornar runar.
54	Þa munu æser undrsam | legar gullnar tǫflur i grasi finna þærs i aardaga aattar hǫfðv. |
55	Munu osaanir akrar uaxa bǫls man allz batna man balldr ko|ma bua þeir hǫðr ok balldr hroptz sigtoftir vel uelltifar uí|tu þer enn eðr hvat.	7. uelltifar, saaledes H; dog sér det næsten ud, som om Afskriveren selv har villet rette dette til ualtifar.
56	Þa kna hęnir hlvtvið kiosa er burir byggia | bræðra tueggia vindheim viðan vitv þer enn ęðr hvat.	2. hlvtvið, ikke hlvt við.
57	Sal ser | hon standa solu fegra gulli þaktan a gimle. þar skolo dyggvar | drottir byggia ok vm alldrdaga yndis niota.
58	Þa kemr hinn ri|ki at regindomi ǫflugr ofan sa er ǫllu ræðr.	1. k i riki er utydelig.
59	Kemr hinn | dimmi dreki fliugandi naðr fraann neðan fra niða berr sier i | fiǫðrum flygr uǫll yfir niðhoggr nai nv man hon sǫkk|vaz.	8. h’on med Hage oventil ved h’en, ikke han.