Völuspá
III. (Hauksbók = Cod. AM. 544, 4to.)
1 Hlioðs bið ek allar
helgar kindir
meiri ok minni
mǫgu heimdallar
villtu at ek vafǫdrs
vel | fram telia
forn spiǫll fira
þau er ek fremz vm man.
Hlioðs — vel er tredje, ikke første, Linje paa S. 11 i Hskr.; Overskrift mangler.
5. villtu, ikke vilka.
8. man, ikke nam.
2 Ek man iǫtna
ꜳr vm borna
þa er | forðum
mik fædda hǫfðv:
niu man ek heima
niu iuidiur
miǫtvið męran
fyrir molld ne|ðan.
4. fædda, ikke fœdda.
7. miǫtvið, ikke mǫtvið.
8. fyrir skrevet f med i over, og saaledes almindelig i H.
3 Aar uar allda
þar er ymir bygði
vara sandr ne sior
ne svalar unnir
iǫrð fannz ęfa |
ne vpp himinn
gap var ginnvnga
enn gras ekki.
3. sior, ikke siár.
7. ginnvnga, ikke ginvnga.
8. ekki, ikke hvergi.
4 Aadr bors synir
biǫðum of yptu
þeir er | męran
miðgarð skopu
sol skeinn sunnan
ꜳ salar steina
þa uar grund groin
grænum | lauki.
1. Aadr, ikke Unðz.
3. męran er ikke ganske tydeligt, men kan dog med Sikkerhed skjelnes.
5 Sol uarp sunnan
sinni mꜳna
hendiinni hægri
of iodur
sol þat ne uissi
huar hon sali | ꜳtti
stiǫrnur þat ne uissu
hvar þær stadi ꜳttu
mꜳni þat ne vissi
hvat hann megins | atti.
4. iodur eller ioður, ikke iodor.
6 Þa gengu regin ǫll
ꜳ rǫkstola
ginnheilvg goð
ok vm þat giettuz
nott ok niðium
nǫfn | vm gꜳfu
morgin hetv
ok miðian dag
vndvrn ok aptan
ꜳrum at telia.
3. heilvg, ikke heilǫg.
6. vm er ikke ganske tydeligt.
7 Hittuz æsir |
ꜳ idauelli
afls kostuðv
allz freistuðu
afla lǫgðu
auð smiðuðu |
tangir skopv
ok tol giǫrdu.
2.er utydeligt.
7. t i tangir er utydelig.
8 Tefldu itvni
teitir uorv
var þeim uettugis |
vant or gulli
unz þriar komv
þussa meyiar
ꜳmatkar miǫk
or jǫtvn heimvm. |
4. v i vant er ikke ganske tydelig.
9 Þa gengu regin ǫll
ꜳ rǫkstola
ginnheilug goð
ok vm þat giættuz
hverer skylldu duergar |
drottir skepia
or brimi bloðgv
ok or blains leggium.
3. ginnheilug, ikke ginheilǫg.
8. blains eller blams.
10 Þar uar modsognir
męztr of | orðinn
duerga allra
enn durinn annaR
þeir manlikan
mǫrg of giorðv
duerga i iǫrðu
sem | durinn sagði.
11 Nyi niði
norðri suðri
austri vestri
alþiofr dualinn.
naar ok nainn |
nipingr dainn
ueggr gand alfr
uindꜳlfr þorinn.
12 BifvR bafvR
bǫmbvR nori
ꜳn | ok onaR
ai miǫðvitnir.
þrar ok þrainn
þror litr ok vitr
nyr ok nyrꜳðr
nv hefi ek | rekka
reginn ok rꜳðsviðr
rett vm talða.
1. BifvR bafvR ikke BifoR bafoR
5. þrainn, ikke þorinn.
6. þr. l. ok v., ikke þr. v. ok l.
9. reginn, ikke regin.
13 Fili kili
funndin nali
hefti fili
hanaR | ok svidR
nꜳr ok nainn
nipingr dáinn
billingr bruni
billdr ok buri
fror forn|bogi
fręg ok loni.
4. svidR, ikke svidr. Det har dog maaske været Afskriverens Mening at skrive svioR, og hvad man har antaget forsér næsten ud til at være o, hvorover der er kommet en tilfældig Streg.
8. billdr, ikke biltor.
10. fręg, denne urigtige Form synes H at have, og ikke fręgr; ialfald staar ingen r nede i Linjen efter g, og der synes heller ikke at være tilskrevet nogen r over Linjen.
14 Aurvangr iari
eikin skialldi
mꜳl er duerga
i dualins liði |
liona kindum
til lofars telia
þeim er sottu
fra salar steini
ǫrvanga siǫt
til iǫrv valla. |
5. liona er ikke tydeligt, dog, saavidt jeg kan skjelne, ikke lioma.
15 Þar var draufnir
ok dolgþraser
hꜳr haugspori
hlevargr gloinn
scirfir virvir
ska|fiðr ai
aalfr ok yngvi
eikinskialldi.
4. hlevargr, ikke hlęvargr.
16 Þat man æ vppi
meðan ǫlld lifir
lang | niðia tal
lofars hafat.
17 Vndz þriar komu
þussa brudir
ꜳstkir ok ǫflgir
æser | at husi
fundu ꜳ landi
litt megandi
ask ok emblv
orluglausa
ǫnd þau ne | attu
oð þau ne hǫfdu
lꜳ ne læti
ne litv goða.
1. þriar, ikke þrir; dog er Ordet, som det synes, raderet.
2. þussa brudir, som det synes, raderet; V. 8 har først foresvævet Skriveren.
3. ꜳstkir, ikke ꜳstgir.
8. orluglausa, ikke orloglausa.
18 Ǫnd gaf oðinn
od gaf | hęnir
lꜳ gaf loðvR
ok litv goða.
19 Ask ueit ek standa
heitir yggdrasill |
hꜳr badmr ausinn
huita auri.
þaðan koma dǫggvar
þęrs i dala falla |
stendr æ yfir grænn
vrðar brunni.
6. dala, ikke dali.
20 Þaðan koma meyiar
margs vitan|di
þriar or þeim sal
er a þolli stendr.
vrd hetv eina
aðra verdandi
skꜳ|ru ꜳ skiði
skulld hina þriðiu.
21 Þær lǫg logðu
þær lif kuru
all|da bǫrnum
ǫrlǫg at segia.
4. ǫrlǫg, ikke orlǫg.
22 Þa gengv regin ǫll
ꜳ rǫkstola
ginnheilugh | god
ok um þat gięttuz
hverr hefði loft allt
lęvi blandit
ęðr ætt iǫ|tuns
oðs mey gefna.
5. hverr, ikke hverir.
7. ęðr skrevet ę. her og oftere i H.
23 Þorr einn þar vꜳ
þrunginn modi
hann sialldan | sitr
er hann slikt of fregnn
ꜳ genguz eiðar
orð ok ok særi
maal ǫll | meginlig
er ꜳ meðal voru. ||
1. vaa, ikke var.
4. fregnn, ikke fregn.
6. ok ok to Gange.
8. voru, som er sidste Ord paa Siden, staar midt i en Linje; Resten af Linjen er ubeskreven.
24 Veit hun heimdallar
hlioð um folgit
undir heidvǫnvm
helgum badmi
ꜳ ser hon | ausaz
ǫrgum forsi
af uedi valfǫdrs
uitu þer enn ęðr hvat.
3. vǫnvm, ikke vonvm.
5. hon synes at være skrevet ho.
25 Austr byr hin alldna
i | iarnvidi
ok feðir þar
fenris kindir
verðr af þeim ǫllum
einna nokkur
tungls t..|gari
i trollz hami.
fylliz fiǫrfi
feigra manna
ryðr ragna siǫt
rauðum dreyra
svǫrt verda | solskin
um sumvr eftir
ueðr ǫll ualynd
uitv þer einn enn ędr hvat.
2. i foran iarn kan jeg ikke sé.
7. De to Bogstaver efter t i t..gari ere for mig ulæselige.
8. trollz eller trǫllz?
9. H har fylliz med liden f, men derforan Punctum.
11. ryðr, ikke ryðz.
12. dreyra, ikke dræira.
16. ein en ęðr, med Streg over n i de to første Ord, ikke en; enn eðr.
26 Þat man hon folk|uig
fyrst i heimi
er gullueig
geirum studdi
ok i hǫll hꜳrs
hana brendv
þrysvar bren|dv
þrysvar brendv
þrysvar borna
opt osialldan
þo hon enn lifir.
4. geirum eller gęirum.
4. studdi, ikke studdu.
7. 8. þrysvar (ikke þrisvar) brendv to Gange.
10. en, neppe enn.
27 Heiði hana hetu
huars | til hvsa kom
ok vǫlu vel spa
uiti hon ganda
seid hon hvars hun kunni
seid hon huglei|kin
æ var hon angann
illrar bruðar.
4. uiti, ikke vítti.
5. hvars hun, ikke hvars hon eller hvars.
7. angan, med Streg over n, ikke angan.
28 Þa gengv regin ǫll
ꜳ rǫk stola
ginnheilvg goð
ok vm | þat giettuz
huart skylldv æsir
afrꜳð giallda
eðr skylldv guðin ǫll
gilldi eiga. |
29 Fleygði oðinn
ok i folk vm skaut
þat var enn folkuig
fyR i heimi
brotinn var borð|veggr
borgar ꜳsa
knaattv vanir vig spa
vǫllv sporna.
8. sporna, ikke spornna.
30 Þa kna vala
vigbond sn|ua
helldr voru harðgior
hǫft or þǫrmum
þar sitr sigyn
þeygi vm sinum
ver uel | glyiut
vitv þer enn eða hvat.
2. vigbond, ikke vígdeild.
sn i snua er ikke ganske tydelige, men kan dog skjelnes.
3. v med o over, d. e. voru, ikke v med Streg over, d. e. vm.
7. glyiut, ikke glyut.
31 Geyr garmr miǫk
fyrir gnupa | helli
festr man slitna
enn freki renna
framm se ek lengr |
fiǫlð kann ek segia
um ragna rǫk
rǫmm sigtiva.
2. gnupa, ikke gnipa; a er ikke tydelig.
5. fram med Streg over m, ikke fram.
5. lengr, mere kan nu ikke skjelnes, og der har vist aldri staat lengra.
8. rǫm med Streg over m, ikke rǫm.
32 Sat þar ꜳ haugi
ok | slo hǫrpu
gygiar hirðir
glaðr egðir
gol yfir
igalguiði
fagr rauðr hani
enn sa fia|laR heitir.
8. De tre første Bogstaver i fialaR ere meget utydelige.
33 Gol yfir ꜳsum
gullin kambi
sa vekr hǫlda
at heria fǫðrs
enn annaR gelr |
fyr iǫrð neðan
sot rauðr hani
at sǫlum heliar.
5. De to sidste Bogstaver, især den sidste, i gelr ere utydelige; den anden Bogstav i Ordet er sikkert e, og ikke o.
6. fyr, som det synes, og ikke fur eller fyri.
34 Sal sier hon standa
solu fiaRi |
nꜳstrǫndu ꜳ
norðr horfa dyR
falla eitrdropar
inn vm liora
sꜳ er undinn salr |
orma hryggium.
1. H synes at have sier og ikke ser; Bogstaverne si synes sikre, ogsaa r er temmelig tydelig, derimod e utydelig.
35 Ser hon þar vaða
þunga strauma
menn meinsvara
ok mordvar|ga
ok þannz annars glepr
eyrna runa
þar savg niðhǫggr
nai framgengna
sleit | vargr vera
vitv þer enn eða hvat.
4. r i varga kan jeg ikke skjelne.
5. þannz, ikke þann.
36 Geyr nu garmr miok
fyrir gn. h.
f. man sl.
enn f. |
1. Snarere miok end miǫk.
37 Bræðr munu beriaz
ok at bǫnum verðaz
munu systrungar
sifium spilla
hart | er i heimi
hordomr mikill
skeggǫll skꜳlmǫlld
skilldir klofnir.
2. verðaz, ikke verða.
5. 6. Disse to Linjer mangle ikke i H.
8. skilldir, ikke skyldir.
38 Vind ǫlld varg|ǫlld
ꜳðr verǫlld steypiz
grundir gialla
gifr fliugandi
man eingi maðr
ǫðrum þyrma. |
1. Vind ǫlld med stor V og derforan Punctum.
3. 4. grundir gialla, gifr fliugandi synes at være et Brudstykke, som er kommet ind paa en feilaktig Plads.
39 Leika mims synir
enn miǫtvðr kyndiz
at hínv gamla
giallar horni
hꜳtt blęss | heimdallr
horn er ꜳ lopti
męler oðinn
við mims hǫfut.
8. mims, ikke mimis.
40 Skelfr yggdrasils
askr | standandi
ymr hid alldna tre
enn iǫtunn losnar
hrædaz allir
ꜳ helvegum
ꜳðr surtar | þann
sevi of gleypir.
7. surtar er meget utydeligt, dog er der, efter hvad jeg med Bestemthed tror at skjelne, skrevet saa og ikke surta, ingenlunde surtz. Af Papirafskrr. fra sidste Halvdel af 17de Aarh. have nogle Surtar, andre Surta.
7. þann er utydeligt, dog har H, efter hvad jeg med fuld Bestemthed tror at skjelne, saa og ikke þꜳ. Ogsaa alle Papirafskrr. have þann.
8. sevi er sikkert.
gleypir, ikke gleypi.
41 Hvat er með ꜳsum
hvat er með alfum
gnyr allr iǫtun heimr |
æsir eru ꜳ þingi
stynia dvergar
fyrir steindyrvm
vegbergs uisir
uitv þer enn eða hvat. |
2. alfum, ikke ꜳlfum.
42 Geyr nu garmr miok
fyrir gnipa helli
f. m.
1. miok eller miǫk?
2. gnipa, ikke gnupa.
43 Hrymr ekr austan
hęfiz lind fyrir |
snyz iǫrmungandr
i iǫtunmoði
ormr knyr unnir
enn ari hlakkar
slitr nai | niðfǫlr
naglfar losnar.
2. hęfiz, neppe hefiz.
2. I fyrir ere de to sidste Bogstaver aldeles utydelige.
7. niðfǫlr er utydeligt, men H har, efter hvar C. R. Unger og jeg med Bestemthed tro at sé, saa og ikke nauðfǫlr.
44 Kioll ferr austan
koma munu muspellz
vm lǫgh | lyðer
enn loki styrir
farar fiflmegir
með freka aller
þeim er broðir
byleistz | i ferd.
5. farar, saaledes, saavidt jeg kan sé, og ikke fara.
8. i ferd er meget utydeligt.
45 Surtr ferr sunnan
með suiga lęvi
skinn af suerde
sol valtifa
griotbiǫrg gnata |
enn gifr rata
troða haler helveg
enn himinn klofnar.
2. lęvi, saavidt jeg kan sé, ikke levi.
3. skinn, ikke skin.
4. valtifa, ikke vaatifa.
46 Þa kemr hlinar
harmr an|naR framm
er oðin ferr
við vlf vega
enn bani belia
biartr at surti
þar man | friggiar
falla angann.
3. oðin eller oðin med streg over n?
8. angann, ikke angantyr eller angan.
47 Geyr nu garmr miǫk
fyrir gnipa helli
f. m.
1. miǫk, ikke miok.
48 Ginn loft yfer |
giǫrð iarðar . eð . .
. . . . . . g . ar
orms . . edvm
. . . oðins svn
ormi męta
uargs at . . . |
uiðars . . . . . .
Mulig have vi en prosaisk Omskrivning af de 4 første Linjer af dette Vers i SnE. (I, 188): Miðgarðsormr blæss svá eitrinu, at hann dreifir lopt ǫll ok lǫg, ok er hann allógurligr. Midgardsormen menes ialfald ved giǫrð iarðar; jvfr. Hym. V. 23: geín við agni | sv er god fiá | vmgiorþ nedan | allra landa. Egil Skallagrimsson kalder Havet jarðar gjǫrð (EgilsS. Cap. 82, 2).
1. Ginn, ikke Gin.
1. yfer er sidste Ord i Linjen, og intet har været skrevet mellem dette Ord og giǫrð.
2. De tre nederste Linjer paa Siden i H (fra giǫrð af) have allerede i anden Halvdel af 17de Aarh. været høist utydelige, ti ingen af de Afskrifter af Vǫluspá fra denne Tid, der tildels grunde sig paa H, findes noget Spor til disse Linjer. Schevings Bemærkning i Skand. Lit. Selsk. Skr. 1810, S. 178, at Tabet af de tre Linjer for en Del erstattes ved Papircod. Nr. 282 4to AM., der synes at være en middelbar Afskrift af H, er efter Meddelelse af Jón Sigurðsson urigtig. Det Hskr. i den AM. Samling, som – tildels – maa stamme fra H, er 281 (ikke 282) 4to, men det er som Afskr. ganske upaalideligt i det enkelte. Det Stykke, som her vedkommer os, lyder saaledes:
eN bam belia biartur at Surti, þa mun friGiar falla
Angantyr. Geyr Garmur miok fyrir Gnipa helli
festur mun slitna en (med Streg over n) freki renna. Gin lopt yfir
þa kemur hin (med Streg over n) mikli mꜹgur Sigfꜹdurs viþar vega,
og saa fremdeles Afskrift af R V. 52, derpaa følger Afskrift af R V. 53. 54, dog med den Afvigelse fra R, at Linjerne Geyr — renna ere indskudte mellem Ordene ryþia og gengr fet i V. 53. Afskriften er, som man vil sé, her uden noget Værd for os.
2. giǫrð er utydeligt, dog maa, efter hvad jeg med Bestemthed tror at skjelne, læses saa eller giord, og ikke gini eller bani.
2. iarðar, ikke viðar.
2. Ordet efter iarðar er maaske neðan; eð er nogenlunde sikkert, ogsaa a’en tror jeg at skimte; derimod kan jeg hverken skjelne Bogtaven nærmest foran eða eller den Bogsav, som følger efter eða.
3. Mellem det Ord, som jeg har antaget for neðan, og g.ar synes der at være skrever omtrent 6 Bogstaver. Mellem g og ar staar der en eller to Bogstaver. Bogstaverne g og ar ere nogenlunde tydelige, men ikke sikre. Vi have vel her en Stump af et Verbum i Præs. Ind. Act. 3dje Ps. Sg.
4. orms synes der at staa, men kun s er fuldkommen sikker. Mellem dette Ord og edv (med Streg over v) synes det at staa to eller tre Bogstaver. I edvm have vi vel en Levning af et Subst. i Dat. Pl.
5. Mellem edv (med Streg over v) og oðins staar der 3 eller 4 Bogstaver. Vigfússon har læst en, men saa staar der, saavidt jeg kan se, ikke. Heller ikke synes der at være skrevet kemr eller gengr.
5. svn, neppe son.
6. ormi, ikke itran.
7. Ikke vargsbr, men, som det synes, uargs at; dog er især t meget utydelig.
7. Mellem at og uidars har der været skrevet 3 eller 4 Bogstaver.
49 . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . .
. . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . |
munu halir al . . .
. . . . . . ydia
. . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . ||
Ved at betragte medfølgende lithographerede Kopi og ved at eftersé, hvor mange Verslinjer der pleier at staa paa en Linje i H, vil man sé, at dette Vers efter al Rimelighed maa ha bestaat af 8 Linjer.
50 [Sol] ter sortna
sigr folld imar
huerfa af himni
heiðar stiǫrnur |
[ge]isar eimi
ok alldrnari
leikr hꜳr hiti
v himin sialfan.
Ved Begyndelsen af de 4 første Linjer paa S. 13 i H er Pergamentet afrevet; det, som saaledes mangler, er her indklamret.
1. ter, ikke tecr (i H maatte der desuden have været skrevet tekr): t skjelnes utydelig i Randen af Pergamentet.
51 Geyr | [nu] garmr miǫk
fyrir gnipa helli
festr man slitna
enn freki r. |
2. gnipa, ikke gnupa.
52 [Se]r hon vpp koma
ǫðru sinni
iǫrð or ægi
iðia græna
falla for|sar
flygr ǫrn yfir
sꜳ er áa fialli
fiska veiðir.
53 Hittaz æser
i iða | uelli
ok um molld þinur
matkan dęma
ok minnaz þar
a megin | doma
ok a fimbultys
fornar runar.
54 Þa munu æser
undrsam | legar
gullnar tǫflur
i grasi finna
þærs i aardaga
aattar hǫfðv. |
55 Munu osaanir
akrar uaxa
bǫls man allz batna
man balldr ko|ma
bua þeir hǫðr ok balldr
hroptz sigtoftir
vel uelltifar
uí|tu þer enn eðr hvat.
7. uelltifar, saaledes H; dog sér det næsten ud, som om Afskriveren selv har villet rette dette til ualtifar.
56 Þa kna hęnir
hlvtvið kiosa
er burir byggia |
bræðra tueggia
vindheim viðan
vitv þer enn ęðr hvat.
2. hlvtvið, ikke hlvt við.
57 Sal ser | hon standa
solu fegra
gulli þaktan
a gimle.
þar skolo dyggvar |
drottir byggia
ok vm alldrdaga
yndis niota.
58 Þa kemr hinn ri|ki
at regindomi
ǫflugr ofan
sa er ǫllu ræðr.
1. k i riki er utydelig.
59 Kemr hinn | dimmi
dreki fliugandi
naðr fraann neðan
fra niða
berr sier i | fiǫðrum
flygr uǫll yfir
niðhoggr nai
nv man hon sǫkk|vaz.
8. h’on med Hage oventil ved h’en, ikke han.